Your Nav Bar Here

31.1.15

Fyldt kalkunbryst

Denne ret serverede jeg for nyligt, da vi havde et vennepar på besøg. Den blev super lækker, men da kalkun godt kan være lidt tørt er det en god idé at servere den med en lækker sovs til. 


Fyldt/farseret kalkunbryst
1 kalkunbryst (ca 900 g)
300 g hk kalv/flæsk
1 lille løg
1 peberfrugt (jeg brugte en halv rød og en halv gul)
3 spsk rød pesto
1 æg
1/2 dl fløde
Salt og peber
1 pk bacon

Løget rives, og peberfrugten hakkes helt fint. Farsen røres nu af kalv/flæsk, løg, peberfrugt, pesto, æg, fløde, salt og peber. Kalkunbrystet skæres nu forsigtigt ned i midten, og ud i siderne, så der bliver plads til farsen (se evt. nedenstående billede). Farsen fyldes nu i brystet og baconen rulles rimelig stramt omkring, så farsen holdes på plads. Stegen får nu 1 t og 20 min ved 200 grader (ikke varmluft).

Server evt. med en god salat, ovn- eller pandestegt broccoli og en pandesovs.

1 kommentarer:

Anonym sagde ...

Kalkunbryst fyldt med feta, persille og soltørret tomat var lidt af en klassiker i mine studenterdage. Det havde jeg glemt alt om, til jeg så dit indlæg, og jeg aner ikke, hvornår jeg sidst spiste kalkun. Det må snart på middagsbordet igen, og jeg er sikker på, at det vil vække glæde, hvis jeg fylder det med fars og andre gode sager ligesom dig.

Send en kommentar