Your Nav Bar Here

31.10.13

Kernebrød med squash

Nu har jeg gået og eksperimenteret lidt med det der kernebrød.
Jeg bryder mig ikke rigtig om de brød, der kun indeholder nødder, kerner og æg. Jeg synes de bliver lidt for bastante. Derfor prøvede jeg Xenias brød med gulerødder, som var meget bedre i konsistensen! Jeg synes dog det var lidt sødt, så jeg har lavet min egen version, med squash og lidt andre småændringer. Nu synes jeg det er blevet helt perfekt, og kæresten der elsker rugbrød, spiser det også gladeligt!


Kernebrød med squash
1 revet squash
1 dl valnødder
2 dl hørfrø

2 dl solsikkekerner
1 dl græskarkerner

1 dl sesamfrø
1 dl sesammel
1 dl husk (loppefrøskaller)
3-4 tsk salt
½ dl olivenolie
5 æg

Hørfrøene og den ene deciliter solsikkekerner køres til mel i en minihakker eller kværn (i min minihakker er der dog mange af hørfrøene der forbliver hele). Valnødderne kører kort med eller hakkes ved siden af. Jeg kan bedst lide når det er lidt store stykker.

Det hele blandes sammen i en skål, og fordeles i en rugbrødsform med bagepapir. Du kan evt. drysse nogle kerner på toppen. Bages i ovnen ved 160° varmluft i ca. en time (hvis brødet er højt, skal det have lidt længere).

Opbevar i køleskab, og put evt. halvdelen i fryseren så det holder længere.
º
º
º

Tip: Hvis din form er for stor og du ønsker brødet lidt højere, kan du bare skubbe det ned i den ene ende af formen, og folde bagepapiret lidt op.

1 kommentarer:

Marianne sagde ...

Lækkert, lækkert brød!

Send en kommentar