Her er en rigtig sommerdessert, hvor jeg har brugt rabarber fra min mors have. Jeg får som regel en stor portion, som jeg fryser ned i mindre poser, så de lige er klar. Du kan også sagtens bruge friske rabarber og eller jordbær. Inspirationen til opskriften kommer herfra.
Jordbær-rabarberdessert
ca. 4 portioner
400 g frosne rabarber
250 g frosne jordbær
½ vanillestang skåret over på langs
ca. 100 g sødning (jeg brugte 50 g sukrin gold og 25 g sukrin+ (som søder dobbelt))
½ dl vand
3 dl fløde
Jordbær, rabarber, vanille, sødning og vand blandes i en gryde og bringes i kog. Dette koger nu ca. 20 min. med jævnlig omrøring. Til at starte med holder det hele formen, men når det kommer ordentligt i kog, koges både bær og rabarber helt ud til en kompot/grød.
Desserten kan både serveres varm og kold, med flødes pisket til.
0 kommentarer:
Send en kommentar