Your Nav Bar Here

23.4.15

Fiskefilet paneret i pofiber

Jeg prøver jo at indføre noget mere fisk herhjemme. Det er ikke altid lige nemt, medmindre det da lige er fiskefileter eller -frikadeller. Derfor har jeg kastet mig ud i en fiskefilet paneret i pofiber, hvilket faktisk blev overraskende godt. Pas dog på de ikke brænder på ved for høj varme, hvor de stadig risikerer at være rå i midten.


Fiskefileter
Rødspættefileter
Pofiber
Salt og peber
1-2 Æg
Smør til stegning

Smørret smeltes på en pande ved rimelig høj varme. Imens gøres to dybe tallerkener klar; én med pisket æg, én med pofiber. Fileterne vendes nu først i pofiberet, derefter ægget og til sidst pofiber igen, og så over på panden. Panden skal have rimelig høj varme til at starte med, men sørg for hurtigt at få skruet ned, så de som sagt ikke brænder på. Når alle fileterne er paneret skal de bare steges til de er gyldne på begge sider, ca. et par minutter på hver. Vend først når den første side er gylden, i stedet for at vende mange gange.

Her har jeg serveret med broccolifritter (mmm!), mayonnaise og citron på fisken.

0 kommentarer:

Send en kommentar