Your Nav Bar Here

21.12.13

And med rødkålssalat

Nu er det jo december, og derfor er jeg også begyndt at tænke lidt over hvad jeg har tænkt mig at spise juleaften. Jeg skal med garanti have dejlig ris a la mande juleaften, og måske ryger der også et par brune kartofler ned. Jeg har dog egentlig altid syntes julemaden er lidt tung, så jeg kunne godt tænke mig at spæde op med en frisk rødkålssalat. Jeg bryder mig ikke om eddike i dressinger, så jeg har selv eksperimenteret lidt, og til mine smagsløg blev den super god. Her har jeg serveret salaten til dejlige stegte andebryster og flødesovs.

Rødkålssalat:
ca. 1/4 rødkål
1 appelsin
1 clementin
1 dl valnødder
1 spsk olivenolie

Rødkålen skæres i helt fine strimler og puttes i en skål. Skrællen på appelsinen og clementinen skæres af, så alt det hvide er skåret fra. Hvis der sidder noget frugtkød tilbage på skrællerne, vrides saften ud over kålen. Frugtkødet skæres i skiver og evt. en enkelt gang på tværs, og fordeles i kålen. Olivenolien blandes i salaten, og valnødderne brækkes i mindre stykker og fordeles over.

Andebryst:
2 andebryster
salt og peber

Rids i fedtsiden på andebrystet, og krydr med salt og peber. Tænd en pande ved høj varme. Når den er helt varm, lægges brystet på, med fedtsiden nedad. Det steges ca. 10 min., undervejs skrues lidt ned for varmen. Fedtet hældes fra til sovsen, brystet vendes og får ca. 2-3 min. Kan evt. hvile lidt under sølvpapir mens sovsen laves.

Sovs:
Fedtet fra andebrysterne
1/4 fløde
1 stor spsk philadelphia
1 hønsebouillonterning
Peber

Fedtet hældes i en gryde sammen med fløden, og det varmes op. Tilføj philadelphiaen og lad sovsen koge ind. Jeg havde ikke så meget fedt, derfor smagte sovsen mest af philadelphia. Jeg valgte så at tilføje en bouillonterning og noget peber, men man kan også smagssætte med andre krydderier efter smag.


0 kommentarer:

Send en kommentar